Vi har det alle i os: Vi vil have ret. Hvis vi ikke får det, kan vi godt finde på at hævne os. Nogle gange endda på måder, der er særligt grinagtige. Ofte, når man siger: “Så kan de lære det”… Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at jeg nu har sat mig gevaldigt i respekt. Her ser du betydningen af mit navns symboler på japansk. Og det ved jeg kun, fordi jeg ville have ret…
Det drejer sig selvfølgelig om stempler. Jeg E L S K E R stempler… Og jeg synes, at runde eller firkantede stempler med eksotiske japanske eller kinesiske skriftegn på er totalt ekstra lækre at kigge på, sådan som de kan stå der ved signaturer på kalligrafi eller anden kunst. Simpelthen fordi de ser flotte ud, som de står der og er trykt med rødt blæk! Det er sådan en isoleret og uskyldig, harmløs og æstetisk begejstring, jeg har. Da jeg jo selv signerer værker, tænkte jeg, at det kunne være fedest at hamre sådan et stempel ned ved siden af min signatur. For sjov!
Således optændt af begær efter et ægte stempel med jadehåndtag og hele musikken opsøgte jeg selvfølgelig en dag en af hovedstadens kinesiske butikker og spurgte, om damen havde sådan nogle stempler? Ja, det havde hun, men ikke på lager, hun skulle til Kina og hente snart. Og desuden kunne jeg som vesterlænding heller ikke købe et, sagde hun! Som i overhovedet ikke. Hvaffenfisk???
Det var der, det startede.
Besættelsen
Jeg kunne simpelthen ikke få ind i mit hoved, at damen var helt alvorlig, da hun – lettere nedsættende – bemærkede, at mit navn jo ikke var kinesisk… Og at disse stempler bruges som juridisk bindende signaturer på dokumenter i Kina: Man har sit personlige stempel til formålet, og derfor nægtede hun helt enkelt at sælge mig et. Jeg mente jo så både, at jeg var i Danmark, at jeg stod i en butik og ville købe en vare, og at jeg i øvrigt var fuldstændig ligeglad med, HVAD der stod på stemplet, bare der var flotte skrifttegn på! Damen var hverken til at hugge eller stikke i, og jeg måtte gå tomhændet hjem.
Nogle måneder senere vendte jeg rent faktisk tilbage til samme butik for at spørge samme dame det samme spørgsmål. Af den grund, at jeg mente, at hun måtte have haft en dårlig dag + formodentlig var kommet til fornuft i mellemtiden. Det var hun ikke! Hun gentog de samme ting og spurgte, hvad jeg hed – altså hun tog virkelig det her meget bogstaveligt, og jeg blev faktisk mere og mere irriteret.
Det var der, det satte sig til en besættelse: Jeg ville fannermig have sådan et stempel!
Helt til Hiroshima!
Der gik noget tid, og jeg havde faktisk glemt de skriftegn. Indtil jeg tilfældigt stødte på en netbutik i Japan, hvor man simpelthen kunne bestille sit eget navn komponeret i skriftegn, der vist var egnede til at beskrive vestlige navne med. Nå da! Nu syntes jeg lissom, der kom andre boller på suppen end ude hos den sure kineser. Og ikke nok med at man kunne få et layout af stemplet til godkendelse – man fik endda en rød stempelpude med i forsendelsen! Jeg var solgt. Jeg bestilte øjeblikkeligt og fik verdens sødeste og personlige ordrebekræftelse fra virksomhedsejeren, Ken. Han viste sig at befinde sig i Hiroshima med sin lille familievirksomhed. Vi udvekslede hjemmessideadresser, for vi havde jo det med at være små selvstændige til fælles. Og nu havde han delt billeder af både sin kat og sin kone, så jeg syntes, han også skulle se, hvad jeg bedriver og hvor hans arbejde ville blive brugt i fremtiden. Han var meget beæret over at få lov til at lægge stempel til fremtidige værker hos mig.
Kortere fra Hiroshima til Kastrup end fra Kastrup til Islands Brygge
Hans service var ekstem hurtig, stemplet var håndlavet og billigt samtidig med, at han havde godkendelsesprocedurer af layout ind over. Jeg tror, der gik mindre end 10 dage, før det fysisk lå i Kastrup Lufthavn. Hos Toldvæsnet. En instans, der var mindst lige så påståelig som kineseren og jeg måtte foretage adskillige krumspring for overhovedet at få min købte ejendom ud af kløerne på dem. De truede bl.a. med at sende stemplet tilbage, hvor det kom fra. Det kunne der virkelig ikke være tale om med al den tid, jeg faktisk havde brugt på at få fat i det. Nu var det jo blevet en principsag! Jeg endte med at betale penge, som BURDE være gået til venlige Ken i Hiroshima til vores eget danske, uvenlige og nul servicemindede Toldvæsen. Uanstændigt mange uger senere ankom stemplet endelig til MIG i en indpakning, der var hele ventetiden værd. Jeg måtte dele billeder af på facebook ( se indholdet af pakken her ) Efterfølgende har jeg med den største glæde føjet stemplet til rigtig mange af mine værker. Pt. kan man bl.a. møde det på Mixed Media-værket Midnight Prophecies,
som du kan se til salg her.
Case closed
De tegn, som Ken valgte til mit navnestempel, kan jeg rigtig godt lide betydningen af. For at det ikke skal være løgn fandt jeg forleden en skov af stempler med skrifttegn og har bestilt de andre ovenstående! De er jo for flotte! Det var jo i al min enfoldighed nogle som så sådan ud, jeg oprindeligt var ude efter at stemple med. (At få sit eget navn designet var en uventet bonus). Men jeg synes da ikke, at mit navn skal stå alene nu. Meningen af disse nye er jo endda periodisk rammende for kunstneren… De vil hver for sig se vildt lækre ud ved siden af min signatur, og mit liv er komplet. Fuldstændig latterligt føler jeg nu, at jeg har fået min hævn og har købt så mange skriftegn, at hun kan lære det…
Large og rummelig
Det lidt nuttede, der potentielt kan følge med at få ret, er, at man også pludselig kan få plads til at give andre ret. Være rummelig og favnende. Med endnu flere flotte skrifttegn på vej har jeg pludselig råd til både at skraldgrine ad mig selv og næsten forstå den ældre, kinesiske dame og butiksejer. Det holdt hårdt, men her kommer det: Hun er helt sikkert opvokset med disse stempler som et juridisk bindende værktøj, som man absolut ikke tager let på. Jeg kan måske gå længere og ligefrem beundre hende lidt for at stå der i København i en støvet og aldeles tom butik med udsigt til mammon og alligevel nægte at sælge dagens eneste kunde noget på lager, bare fordi det byder ens opdragelse imod. Det kan jeg da godt beundre, mens jeg forventningsfuldt ser frem til at hamre med de nye stempler.
