OM

Afsnittet her handler om kunstnerens virke. Det meste er dækket her på hjemmesiden, så det er nærmest også en slags index for indholdet her med links. Der er mere at hente på SOME. Der illustreres selvfølgelig passende med lutter besynderlige Selfies fra karrieren undervejs i dette afsnit…

Sjovt foto af karikaturtegner med m?bende udtryk i tom togkupe p? vej til en opgave og en tekst, der sp?rger Var det noget, jeg sagde.

Linda Gil har siden 1985 levet som professionel tegner og kunstner med en bred og mangesidig produktion bag sig. Kontakt mig endelig, hvis jeg skal løse en opgave for dig!

Tegner: Professionel freelance illustrator. Drev i 16 år airbrush-tegnestue på Strøget med partner, hvorfra tusindvis af fotografiske illustrationer udgik til reklamebureauer, organisationer mv. over hele landet. Her tegnede hun de fotografiske opstregninger, der ligger til grund for airbrush illustrationer og lærte at bruge en lineal… Hun kan godt.

Sideløbende løste hun tegneopgaver i sin egen naturligt skægge streg for sin egen voksende kundekreds. Gik solo som tegner i 1999. Se tegninger under streg i menuen – og se mange flere i klummeserierne Vild med Gil + Ærøklummen.

Den håndtegnede streg er oftest brugt til at bløde op, illustrere og samle dybt alvorlige emners pointer visuelt – altid med situationsfornemmelse og respekt for emnet. Håndtegnede streger danner tillige en stadig mere tiltrængt modvægt til en digital verden. Ægte håndstreg kan bidrage til at minde om, at der stadig findes mennesker – også bag virksomheder og organisationers tekster.

Til din inspiration har kunder dog også undertiden bevidst benyttet Gils naturligt komiske streg til visuelt at misforstå – for tegneren -aldeles ukendte, faglige termer. Illustrationer/skitser er f.eks. efterfølgende opsigtsvækkende brugt i follow-up referater til konference deltagere, som udsmykning i virksomheder, reminders i afdelinger o.lign. Flere dybt seriøse instruktionsbøger for professionelle bridge-spillere blev f.eks. fyldt med illustrerede og for læserne komiske misforståelser af begreber. (Det høstede gode boganmeldelser). Stregen er også brugt som skitser til referater under en konference om diabetes, afholdt på business engelsk – og efter samme princip! Deltagerne var orienteret om tegnerens opgave under konferencen, og de tunge referater blev læst (!)

Karikaturtegner og underholder: Siden 1998 også professionel karikatur tegner i erhvervslivet og stifter af underholdningskonceptet ”De Splittergale Tegnere”, hvor flere, kvindelige karikaturtegnere var tilknyttet (1998-2023). Helt samme koncept leveres fortsat – blot under eget navn og uden flere tegnere tilknyttet. Hun underholder fortsat med konceptet over hele landet med LIVE karikaturtegning under alle former for events og private arrangementer. Det opsigtsvækkende underholdningskoncept har gennem karrieren løbende resulteret i talrige interviews og medieomtale i både aviser, magasiner og radio-&tv. Gil har medvirket som fast hustegner i to sæsoner af Viasats ”Det’ bare fodbold”, hvor der blev tegnet spillere og trænere fra SAS-ligaen live under programmerne. Der tegnes også efter foto for både virksomheder og private. Sider om karikatur i menuen: Velkommen, Galleriets fotos, kunders oplevelser, kunder og medie, Q&A

Malerinde/Billedkunstner: Elev af den prisbelønnede, italienske malerinde Claudia Tintorri. Har udstillet figurative malerier i ind- og udland med købere i bl.a. Singapore, Frankrig, Sweitz, Tyskland, Norge og Danmark. Maler i dag hovedsageligt på bestilling. Find endelig værker og udstillingsliste under Kunst i menuen og opdag andre sider af kunstneren.

Gil er som dansk, kvindelig billedkunstner aktuel med en større serie af egne klimavenlige originalværker i mixed media. Værkerne af genbrugte materialer er baseret på print-teknikken gelprinting og kollage i formaterne A4 og A3. Originaler fra serien kan erhverves ved henvendelse direkte til kunstneren. Se værker til salg under Galleri i menuen!

Ofte præsenteres der også akvareller på SOME. Følg kunstneren – links under Kontakt i menuen.

Underviser: Laver teambuildings i erhvervslivet med workshop-undervisning i hhv. kunst og ansigter. Undervisningen findes ikke andre steder. Deltagere uden forudsætninger lærer her at tegne / male på forbløffende kort tid – ofte under stor morskab. Gil er en energisk og passioneret underviser.
På Kunstworkshops undervises der i malerkunstens redskaber. Den nye viden behandles ofte kunstnerisk af deltagerne på en virksomheds selvvalgte temaer eller problematikker.
Se indhold under Karikaturworkshops og Kunstworkshops i menuen.

Klik og læs:

Skribent med ord til salg: Forfatter og illustrator til de stærkt underholdende klummeserier ”Vild med Gil” (Amager Avisen) og den ugentlige ”Ærøklummen” (Ærø Turist-&Erhvervskontor).
Besøg menuens Ord til salg eller dyk ned i bloggen LInda Gil – til stregen.

Forfatter, illustrator og ene-forhandler af børnebogen om forplantning ”Sådan Børn!” (1994).
Find bogen og anmeldelserne under Ord til salg i menuen.

Subtitling: Fra 2015 sideløbende arbejde som freelance filmtekster og filmoversætter med over 450 projekter bag sig.

Queen of Wrap”: Under dette alias har Linda Gil i årevis passioneret opfordret til meget mere spændende indpakninger. Hun inspirerer læserne -gratis- ved at vise sine egne, forbløffende indpakninger, gavekort og ideer på SOME og på sine Youtube kanaler i tide og utide. Hun har endda delt en ”Bibel for eliteindpakkere”, som utvivlsomt også bliver genskabt i hendes blog… I de senere år har Queen of Wrap udviklet et særligt fokus på genbrug af materialer i indpakning – en udfordring og ny passion, som hun bl.a. gavmildt viste vilde eksempler på i tv-talkshowet ”Mettes Mix”.

Poet med digtforestillingen ”Sjæletråde”, der er en unik og helt anderledes oplevelse.
I en smuk og poetisk vekselvirkning mellem læste og sungne digte indbydes publikum til en spirituel vandring med sjælen som billedskaber og ordet som rejseleder. Forestillingen kan bookes ved henvendelse. Læs mere og få små smagsprøver på sang og recitation under Poesi i menuen.

Visuelle referater: Summen af samtlige ovenstående faglige kompetencer, tempo + evnen til at gribe ord og vendinger og improvisere visuelt på stående fod, er flere gange benyttet live under virksomhedskonferencer. Der er f.eks. simultant er tegnet visuelle referater (=link til et af referaterne) eller benyttet andre kombinationer af tegnerens kompetencer – alt efter kundens behov og fantasi. Læs mere om dette under Streg i menuen og bliv inspireret.

Screenshots fra jubil?ums-talkshow med karikaturtegner Linda Gil og forskelligt arbejde fra karrieren vist bag tegneren, der ses i samtale med v?rt Mette Hoffmeyer.

Oplev et 35 års jubilæumsinterview i talkshowet Mettes Mix med spændende punktnedslag fra Linda Gil’s brede virke.