(c) Linda Gil, De Splittergale Tegnere ®

Se mange flere karikaturer på siderne her og bestil med det samme!
Bestilling: linda.gil@get2net.dk

]]> http://lindagil.dk/Blog/archives/964/feed 0 http://lindagil.dk/Blog/archives/923 http://lindagil.dk/Blog/archives/923#comments Thu, 26 Jan 2012 04:48:21 +0000 admin http://lindagil.dk/Blog/?p=923

Jeg er  i gang med et større projekt- nemlig udvælgelse af nye karikaturer til de mange slideshows på min hjemmeside http://www.lindagil.dk/. Det er en KÆMPE opgave – og dødsvært at vælge, når man siden 1999 har tegnet så mange tusinde ansigter som jeg har med underholdningskonceptet De Splittergale Tegnere ®

Jeg slår knuder på mig selv i processen. Hvor langt de fleste viser showpieces af kendte mennesker gør jeg ikke-  jeg viser de mennesker, jeg har tegnet på opgaver som professionel karikaturtegner. De er oftest tegnet live. Resten er karikaturer tegnet til kunder efter bestilling fra foto. Jeg har ingen showpieces. Det eneste kendte ansigt, der ikke er tegnet til en bestilt opgave er faktisk ham her:

 …og nu slås jeg med, om jeg vil tage ham med. Men måske gør jeg det- for han er tegnet i den kvalitet som kunder kan forvente at blive tegnet i hos mig. 

Markedsføring
Når man er på udkig efter tegnere på nettet, skal man ihvertfald kigge godt efter. Man bør som bestiller bl.a. være interesseret i, hvordan karikaturer til rigtige kunder ser ud- og der skal man ofte helt til bunds på siderne for at finde ud af, om kvaliteten er den samme.

Ham her- og en del andre topkokke ku’ man finde på menukortet i udsendelsen Spise med Price- kokketræf på Falsled ( DR, 26.12.11)

Er det ikke….
Jeg har hørt de mest morsomme gætterier under arrangementer i erhvervslivet om, hvem der var hvem i mine brochure. Ingen har helt kunnet få det til at passe at det skulle være….. Jeg har som regel stoppet gæsterne, inden der gik væddemål i den- for nej, de kender ham ikke: Han er tandlæge i Østjylland og jeg husker ikke hans navn. Og damen der- nej det er ikke Angelina Jolie, det er en skide smuk kontormedarbejder på Lolland. Ham der til gengæld, joh, det ER Per Larsen og ham der er også forhenværende minister Bendt Bendtsen- leveret på virkelighedens opgaver.

Jo det er da!
Til gengæld har jeg også oplevet at en “ukendt” faktisk er blevet GENKENDT i min brochure under en opgave! Ligesom jeg selv er blevet genkendt på gaden alene ud fra den karikatur en kollega har lavet af mig. Den findes på bagsiden af min brochure, som damen havde fundet et sted i byen.

I mine nyheder er det blevet sådan, at jeg er blevet nød til at give karikaturer bjælker på, hvis de er gaver, som først skal gives i den månede, nyhederne udgives til mine læsere. Det griner jeg meget af. Her er så en af de mere fjollede udgaver fra et nummer i efteråret 2011:

Elefanten var del af en større karikatur, der blev vist måneden efter. Mens ham her… simpelthen beholder bjælken på!

Under processen med at lede i de mange filer kom jeg til at tænke på det fede øjeblik i karrieren, hvor jeg gik på gaden og pludselig indså for mig selv, at jeg kan tegne hvem som helst i den her verden med en vis sikkerhed for, det går godt- kendt eller ej. Det var en stor faglig frihed at nå til efter mange år i branchen. Selvom hvert ansigt er en udfordring, man må gå til med en største ydmyghed for at fortolkningen bliver god.

Håndværk – ikke stangvarer
Det er jo håndværk, selvom der ofte kræves mere af en tegner end af en fotograf. Hvis fotos ikke helt ligner lyder det oftest, at det er fordi man ikke er fotogen. Hvis en karikatur derimod ikke ligner, kan tegneren ikke tegne, lyder det! Fotografer vil måske være uenige i min udlægning. Men pudsigheden her kender flere af de dygtigste live-tegnere ihvertfald. I disse tider forventer nogen måske også at betale for A- men kvaliteten må godt være B. 

Den mest tragikomiske kommentar i den boldgade var nok, da en privatkunde under en forespørgsel forarget, nej faktisk helt fornærmet udbrød: “…jamen- dine er de bedste  jeg har fundet, men de er meget dyrere!” . Okey…? Det ulogiske i reaktionen fik mig til at overse komplimenten- jeg blev helt paf!

Det ligger jo nok sådan, at hvor der i al anden produktion er en avance, der sagtens kan skæres i til slagtilbud ( hvor sælger alligevel tjener NOGET), tænker ”pruttere” ikke på, at hvert værk fra en kunstner er det eneste i verden- fremstillet fra bunden kun til bestilleren. Der er ikke mindre arbejde i værket for kunstneren, fordi kunden vil have det hele for det halve! Når det forklares, kan det selvfølgelig (oftest) forstås. Men lige så ofte må man ende med at levere en kvalitet, der modsvarer forventningen udtrykt i honorar…. Jeg plejer at sige, at jeg også tegner skideflotte tændstikmænd (A).

Oftest består kunsten dog for kunden i at sikre en ordentlig beskrivelse af opgaven og dens formål. Der er jo forskel på, om noget skal bruges til en privat sang eller om det er flere virksomheders fælles gave til en jubilerende  samarbejdspartner.

Heldigvis er der flere, der korrekt synes at det er alt for billigt. Man møder det hele som professionel freelance.  Een ting er sikkert- kontakter man en professionel ligger der en vis garanti for tifredshed indbygget i bestilling og pris. Og det gælder jo alle fag, der overlever. Hvilket man også som bestiller bør have i baghovedet…

Udvælgelsesprocessen  til slideshowet fortsætter ihvertfald. Hvad der ender med at blive valgt, kommer nok stadig til at gå mere efter arbejdet end kendthedsfaktoren, kan jeg mærke på mit vand. Du kan jo gå og tjekke, hvad det endte med på karikatursiderne http://www.lindagil.dk/Karikatur/karikatur.html

(C) Linda Gil 2012

Thanksgiving
Jeg var ikke helt forberedt på at jeg landede i butikken dagen før Thanksgiving, men det var tilfældet. Og der findes ikke den lejlighed, som ikke bliver fejret i amerikansk, selvlysende flødeskum- så vupti: Op med kameraet!

“Er det MARCHMELLOWS!?”, tænker den vantro dansker. Og ja, det er det da!

Her får begrebet “ostekage” en ny betydning…

UHA!
Og nu er det så, at samlingen blev udsat for boykot. Pludselig blev turisten prikket på skulderen og fortalt, at man sandelig ikke måtte tage bileder af kagerne! Så det er altså med andre ord ILLEGALE og fuldstændig billeder, der afslutter min forbløffende samling amerikanske E-numre!

Igen- den kan ikke ses uden at der også denne gang afsluttes med GELEranden. Denne gang fandt jheg ikke kun en pakning med blå gele- næh her slutter indlægget med et festfyrværkeri fra flere HYLDEMETER med gele….

VELBEKOMME…

(C) Linda Gil 2011

Der er kommet en lille ny på elite-indpakningens himmel!

Når man skal pakke en spillekonsol fuld af Batman ind til en julegave, kan det jo ikke nytte, man kommer med et krøllet forsøg! Så her ses simpelthen konsollen i sit cool BATMANlook: Den er svøbt ( stramt!) i et frækt laklook , som kommer, når man sakser en sort skraldesæk og pakker den stramt omkring æsken.
Herefter er der fundet en serveringsbakke i pap, som præcis havde rundede hjørner, med folder i. De blev klippet ud og mere skraldesæk blev limet på begge sider. Nu blev ørerne formet og limet ovenpå gaven med masser af tape. Herefter blev svineriet gemt under formklippet skraldesæk.

Der er nu klippet en gul BAT ud af et stykke silkepapir og limet skråt på. Herefter blev der spist adskillige stykker chokolade, mens et stykke af den gule cellofan rundt om slikket blev klippet til som endnu en minibat.
Cellofan blev svøbt rundt om pakken og surret til i rigelige mængder guldbånd. Den lille gule bat blev limet på og svæver nu kækt over gaven!

Gaven til svigermor:

Her er et sødt mønstret papir pyntet op med stjerner og bånd i matchende farver. Gaven Er herefter ombundet med klar cellofan. Og så blev der spist flere chokolader- denne gang de lilla! Flere kilo senere kunne der således klippes matchende, lilla hjerter ud. De limes på cellofanen og svæver nu sødt i over denne gave!

FLOT, Sofia- du er nu PRINCESS OF WRAP!!!!

I disse dage svulmer jeg naturligvis af national stolthed =  min hjemstavns fædreland Ærø har i den grad opnået eksponering over det ganske land ved at vinde Kunstkonkurrencen! Jeg har over et par dage slugt samtlige udsendelser på nettet omkring projektet. (Det er jo store forhold, når man så samtidig kan få et glimt af både ens storesøsters veninde samt ens kusine – live!)

Men det var nu mere de rødvinsmossede EKSPERTERs kritik, der morede mig… Selvfølgelig kan DR ikke lave TV uden kompulsivt at skulle postulere en kontrovers.  3 mavesure kritikere var derfor engageret for at spille tøsefornærmede på elitens vegne. Derved fik dansken det indtryk, at kunstnere ikke kan lave kunst i samarbejde med NOGET menneske- for så er det pr. definition ikke kunst ifølge de her verdensfjerne eksperter. En højst besynderlig tilgang og indstilling til kunstnerens vilkår i et land, hvor der kun er plads til så og så mange “anerkendte” kunstnere under Statens vinger.

Der findes mange måder at begå kunst på, og for en professionel kunstner ( altså en der evner at LEVE af sin kunst uden bijobs)  ligger der en lige så stor kunstnerisk udfordring i at arbejde under begrænsninger, som at arbejde frit fra eget univers.

Jeg synes at projektet- tanken- var livgivende tænkt. Jeg oplevede, at der fandt en seriøs stillingtagen sted med rigtig mange mennesker, der landet over glæder sig over og respekterer kunsten for den store inspiration, den alle dage har været. GLÆDEN ved kunst var eksponeret – og processen var interessant.

Her i København kan jeg så sammen med min kollega ærgre mig over, at det kun var Statsgodkendte kunstnere, der fik lov. Nu var projektet selvfølgelig ikke defineret sådan, for det ER jo Staten, der definerer og betaler ”rigtig” kunst.

Men her i København bløder vores hjerter alligevel en smule over, at mine ærøske landsmænd under afstemningen kun havde grafisk flade ( og for os TOP-fantasiløse)  værker at vælge mellem. Kun når associationen Rasmus Klump hæftes på vinderkunsten- vinder associationen. Her forfalder man sgu selv til meningens vold! (Omvendt vil jeg så også være vildt positiv og sige, at det kunne have været m.e.g.e.t. værre)

Selv havde jeg gerne puttet skibet i en extremt stor flaske og omskabt hele skibet ind-& udvortes til en sejlende, aktiv oplevelse eller på anden måde arbejdet 3 dimensionelt med maleriet i den enestående mulighed for at nytænke på så spændende en flade. Vi følte her- fjernt fra det ærøske fædreland- at kunstnerne godt kunne have BRUGT fantasien.

Her var det næsten ordinære og forsigtige brugt på et vildt uordinært emne. Hvorved ærøboerne fremstod vildere end kunstnerne!!!!  Her var jeg meget forbløffet over netop det ærøske valg af meget forsigtige kunstnere til netop denne opgave. Omvendt ved man heller ikke, om en kunstner evner at løse sådan en opgave, før man har set skitsen og der var formodentlig ingen fortrydelsesret.

Men man glæder sig over Ærø’s sejrsgang, entusiasmen og frem for alt eksponeringen af selve begrebet kunst. At høre kunstelskende danskere fra alle samfundslag landet over tale om kunsten og dens rolle med passion var som at finde vand i Sahara for seere med noget mellem ørerne.

Dejligt at se, at der findes modige mennesker på Ærø, som er sluppet afsted med at bruge FÆRGEN (= nationalklenodiet!) til projektet. Respekt!

(Der er illustreret med akvareller af ældre dato fra Ærø)
(C) Linda Gil 2011

Queen of Wrap er gået fra natur til spaceage på en enkelt indkøbstur! Nu er grejet opgraderet med Ravnen til julens udskejelser og der kan tapes heeeelt vildt….

Den sorte bandit i baggrunden, “Ravnen” er seneste investering. Man kan simpelthen tape gaver med een hånd ( titlen på min næste film???) og jeg er vældig fornøjet. Der er kørt en testrun på en fødselsdagsgave:

Her greb jeg en symfoni i lilla: Kraftigt metalpapir som bund. Der er klippet et mavebælte i gavepapir med lilla mønstre. På et 3. slags ensfarvet lilla gavepapir er der klippet et skævt hjerte, som hilsnen er skrevet på. Hjertet er herefter limet på gaven, så det går en smule under mavebæltet.
Der er garneret med det uundværlige cellofan, som her er gennemsigtigt. Bundet med en frisk rulle sølvkrøller.
Og da Ravnen havde lært rutinen, gik det faktisk fremragende med at få papiret tapet undervejs….

Frøen er der ikke noget i vejen med. Den er både festlig og fornøjelig. Men den er desværre vejet og fundet så let, at man både skal bruge 2 hænder, et knæ og en hæææææælvedes masse bandeord fra den grove skuffe for at få den til at spytte et stykke tape ud i kampens hede. Og der mister gaveindpakning noget af charmen, take my word for it!

Wrap på en anden måde:
Undrer du dig over, hvad taperuller og gave står på, så besøg mit kontor her på bloggen og lad dig inspirere.

(C) Linda Gil 2011

Vi havde en del grin med at få det taget under et kig på en lejlighed på Nørrebro. Fotoet opfylder jo enhver fordom overhovedet omkring visse forskræmte danskeres opfattelse af nationens forfald osv. Og det går også rigtig godt- indtil man finder ud af, at sheikerne var en gruppe danske blegansigter, der vist var klædt ud til en polterabend…

Undskyld, jeg kom til at ødelægge billedet.

(C) Linda Gil 2011

Jamen det er simpelthen kræs for kendere. Jeg er så bjergtaget, at jeg har følt mig kaldet til selv at gribe kastagnetten….

Når jeg selv skal lave postkort, ser de lidt anderledes ud. I Gocard regi kunne man for en del år siden finde mit maleri af en kornfed engel på stativer i hele København

Du kan se mere af mit arbejde under “Find Gil’s arbejde” her til højre på bloggen

(C) Linda Gil 2011

Seneste oplevelse på tegnestuen er at tiden splatter ud på min hylde. Jeg er frygtelig vild med det ur…

Minder mig om en illustrationsopgave, hvor temaet “stress” skulle belyses. Og det her er jo en af måderne, man kan stoppe tiden på….

(udsnit):

Under “Find Gil’s arbejde” kan du gå ind og se flere illustrationer. Hvis du mangler en professionel illustrator med humoristisk streg kontakter du mig bare over mail:O)

(c) Linda Gil 2011

I USA lægger kunstneren Chill E.B. lægger ikke fingrene imellem i sin musik.
Du kan opleve hans seneste musikvideo ved at klikke på logoet:

I en kronik i cybergalleriet.dk sidste år, lagde jeg ikke skjul på, at jeg er imod at kunstneres kreativitet dræbes af psykofarmaka. Du kan læse synspunktet her.

Det er passende at slutte af med Wulff & Morgenthaler for hvem det her kunstnerisk lykkes at føre en sjældent spids pen over branchen. Desværre tror jeg egentlig bare, tegnerne selv synes, det er morsomt. Og det er det jo egentlig også… Jeg synes ihvertfald, den her er lårklaskende morsom!

Men det er morsomt, indtil man oplever det her selv.
I den branche er der rige muligheder, for at ende som ugle:

Define better!