
Det har netop været Kulturnat i København.
Jeg valgte denne aften til at afholde min egen kulturnat i mit atelier. Her mødte en lille flok deltagere op til en Ansigtsworkshop. Da oktober jo også er en månede, som nu har fået indbygget Halloween, valgte jeg at køre temaet for den forudgående middag i den stil.

Jeg havde lavet et lille tableau, der efter fotoet var taget fik tilføjet nogen uhyggeligt spidse tandlægeredskaber, skalpeller og andet + skiltet “Corner of horror and fear”…. (Tænk at man 2 timer før arrangementet lige finder sådan en djævlemaske i Netto!). Frankensteins monster er et puslespil, som jeg gemmer til det helt rigtige, men her passede æsken fantastisk i temaet.

Atelieret er jo et værksted, og der var ikke tid til at fjerne et midlertidig plastikarrangement, hvori nogen skulpturer skæres ud. I stedet blev området omdøbt til “Crimescene”, og turde man kigge ind i det mystiske telt, fandt man en meget myrdet og afskåret torso med en skruetrækker i hovedet, nogen save + en motorsav i det gule lys….
Borddækning
Jeg elsker at dække bord- og hader at lave mad! Temaet gav sig selv- der blev dækket op med tanke på vampyrer og blod.

Bordet er dækket af hvide duge. Ned i midten af bordet er der lagt en indendørs lyskæde. Herover er der nu slænget et kæmpe stykke sort blonde, som ligger mere og mindre som det falder- dog placeret, så det i første omgang gemmer lyskæden nedenunder. Kæden tændes først, når deltagerne har sat sig til bords.

Derefter blev der lavet servietter med blodstænk ( rødt blæk, der splattes henover navnet, der er skrevet svungent i sorte bogstaver). Lys i blodrøde glas, blodrøde roser på stilk + en milliard stearinlys- og så har man en meget special stemning at åbne et arrangement med.

Herefter blev det rigtig uhyggeligt, da stemningen blev afløst af neonlys:O) Men ansigter kan ikke tegnes i mørke!
Undervisningen foregår med arme og ben…

Her ses nogen af de fremragende karikaturer på snoren, der blev fremstillet af deltagere i Kulturnatten.
Undervejs får deltagerne både et nyt syn på hinanden + måske endda på det, det kræver at frembringe lighed…
Besøg mine teambuildings på http://www.lindagil.dk/Teambuilding/team.htm og tal med din virksomhed om booking af en helt anderledes oplevelse. (Det må dog nok bemærkes at catering af dette omfang ikke hører med til disse workshops)
