Hovedtræk

Her kan du se seneste interview med Linda Gil: 

CNN iReport:http://ireport.cnn.com/docs/DOC-509295

Se Mettes Mix # 32: www.kanalkobenhavn.dk/mettes-mix 

Det har netop været Kulturnat i København.
Jeg valgte denne aften til at afholde min egen kulturnat i mit atelier. Her mødte en lille flok deltagere op til en Ansigtsworkshop. Da oktober jo også er en månede, som nu har fået indbygget Halloween, valgte jeg at køre temaet for den forudgående middag i den stil.

Jeg havde lavet et lille tableau, der efter fotoet var taget fik tilføjet nogen uhyggeligt spidse tandlægeredskaber, skalpeller og andet + skiltet “Corner of horror and fear”…. (Tænk at man 2 timer før arrangementet lige finder sådan en djævlemaske i Netto!). Frankensteins monster er et puslespil, som jeg gemmer til det helt rigtige, men her passede æsken fantastisk i temaet.

Atelieret er jo et værksted, og der var ikke tid til at fjerne et midlertidig plastikarrangement, hvori nogen skulpturer skæres ud. I stedet blev området omdøbt til “Crimescene”, og turde man kigge ind i det mystiske telt, fandt man en meget myrdet og afskåret torso med en skruetrækker i hovedet, nogen save + en motorsav i det gule lys….

Borddækning
Jeg elsker at dække bord- og hader at lave mad! Temaet gav sig selv- der blev dækket op med tanke på vampyrer og blod.

Bordet er dækket af hvide duge.  Ned i midten af bordet er der lagt en indendørs lyskæde. Herover er der nu slænget et kæmpe stykke sort blonde, som ligger mere og mindre som det falder- dog placeret, så det i første omgang gemmer lyskæden nedenunder. Kæden tændes først, når deltagerne har sat sig til bords. 

Derefter blev der lavet servietter med blodstænk ( rødt blæk, der splattes henover navnet, der er skrevet svungent i sorte bogstaver). Lys i blodrøde glas, blodrøde roser på stilk + en milliard stearinlys- og så har man en meget special stemning at åbne et arrangement med.

Herefter blev det rigtig uhyggeligt, da stemningen blev afløst af neonlys:O) Men ansigter kan ikke tegnes i mørke!
Undervisningen foregår med arme og ben…

Her ses nogen af de fremragende karikaturer på snoren, der blev fremstillet af deltagere i Kulturnatten.

Undervejs får deltagerne både et nyt syn på hinanden + måske endda på det, det kræver at frembringe lighed…

Besøg mine teambuildings på http://www.lindagil.dk/Teambuilding/team.htm og tal med din virksomhed om booking af en helt anderledes oplevelse. (Det må dog nok bemærkes at catering af dette omfang ikke hører med til disse workshops)

Jeg har lavet teambuildings for virksomheder i en årrække. Ikke mange fordi det er en nieche i resten af mit kunstneriske arbejde. Men jeg elsker dem. De er dog meget forskellige, og man nærmer sig vidt forskellige oplevelser. Selvom jeg er en festlig person, gemmer der sig seriøse tanker bag det meste, jeg sætter i værk som kunstner. Mine tanker om æstetik kommer klart til udtryk i min Kunstworkshop.

I denne teambuilding forsøger jeg at bringe virksomheden op til kunsten og ikke bringe kunsten ned i virksomheden. Jeg mener alle mennesker ( og medarbejdere!) har en skaberevne og en æstetik iboende. Det fik jeg for nogen år siden fik lyst til  at hive frem i nogen helt anderledes teambuildings.

Kunsten som staffage
Måske var det oprindeligt også en slags protest fra mig som kunstner. Kunst bliver ofte staffage. På virksomheders vægge, hvor der hænger abstrakt kunst hypnotisk udvalgt fra metervarer, ved indslag under arrangementer, konferencer osv. Kunst og dem, der udøver den, puttes i nogen sammenhænge ind i programmer alene som useriøse klovnerier. Alene gennem måden de præsenteres på eller er sat ind i programmet, hængt på væggen- eller i det hele taget er udvalgt på. Der findes mange, mange kunstelskere i dansk erhversliv, det må understreges og jeg beundrer dem, som de beundrer og viser kunstnere respekt. Men kunst kan -og bliver ofte- degraderet til noget, der lige kan fyres af ” inden vi erhvervsfolk og beslutningstagere blir’ rigtig seriøse”. Somom det er  tidsfordriv- ikke noget, man kan erkende livet igennem.

DEN holdning opponerer jeg imod, for æstetik er en af mange veje mod visdom.

Æstetik skaber energi Egentlig startede det hos mig blot som en tanke, hvor jeg nøjagtig vidste, hvad forløb, jeg gerne ville lave. Det var først langt senere, at jeg fik mulighed for at afprøve mine ideer, og historien er morsom. Jeg blev kontaktet af en kunde, der gennem et kik på mit øvrige arbejde vurderede, at jeg ville kunne lave en teambuilding for direktører fra 2 store virksomheder. Hvilket han havde ret i. Vi havde loftet på udstillingsbygningen “Den Fri” på Østerbro til rådighed. Der var kun den hage ved sagen, at kunden var MEGET nervøs for, hvorvidt en af de mere kritiske deltagere ville føle sig fornøjet gennem forløbet. Derfor havde han indkøbt mange liter god, fransk rødvin, som jeg fik strenge instrukser på at nøde deltagerne med til enhver tid under min workshop….

Workshoppen startede med en udsøgt frokost, hvor jeg underviste deltagerne i de redskaber, en maler har til rådighed.  Herefter blev samtlige direktører klædt i hvide rumdragter og sluppet løs på lærreder med nogen temaer. Hvorefter jeg gik i gang med dagens vigtigste opgave i forhold til min kundes agenda: At få dem til at tømme vinlageret… Efter ca. 10 minutter vendte en af direktørerne sig fra lærredet og snerrede: “Kan du for helvede ikke holde kæft med det rødvin- vi har ikke tid- VI MALER!!!”. Resultatet var, at der ikke blev åbnet een eneste flaske vin under den 4 timer lange seance.

Der vidste jeg, at der ikke skulle rettes et komma i min Kunstworkshop.

Siden har resultatet været det samme hver gang. Skeptiske, trætte og måske endda uinteresserede deltagere kan møde op til denne kunstworkshop. Ofte efter lange dages forhandlinger på konferencer o.lign. Mens jeg underviser vågner de. Men når de derefter sendes til lærrederne for at male, sker der noget forunderligt med disse mennesker. De ændrer sig, bliver summende kreative, stærkt interesserede, aktive og optagede af den verden, der åbner sig.

Tema: I gang

Æstetik som middel til erkendelse
Kunstworkshoppen er forrygende, fordi den arbejde på mange planer, der både er langtidsholdbar for virksomheden, for medarbejdergruppen og for den enkelte på samme tid. Dels skal medarbejderne i deres små hold arbejde visuelt over et tema, jeg oftest har bedt direktøren eller afdelingslederen om at udvælge. Dels oplever man kolleger i et helt andet element og opdager skjulte kompetencer og de tvinges til at samarbejde og tænke på nye måder. Dels ser jeg gang på gang, at deltagerne putter meget smukke ønsker for deres arbejdsplads ind i fremtiden. Hvis flere modvillige direktører var klar over dette, ville de tænke sig om 2 gange, før de fravælger denne teambuilding fra budgettet. Deltagerne placerer en fælles fremtid der, som de har taget stilling til, ligesom de tager stilling til nuet og den måde, man er kommet frem til det nu på. Men hver enkelt medarbejder har midt i alle disse fælles projekter også mange personlige, eftertænksomme øjeblikke undervejs i forløbet. Øjeblikke, hvor personen erkender ting for sig selv, som kun han eller hun kender til. Disse øjeblikke holder jeg øje med og glædes over, når jeg ser dem opstå, for en gruppe består af individer. Erkender det enkelte individ ikke noget omkring hans evner til at skabe, har gruppen/virksomheden som helhed ikke vundet megen kollektiv erkendelse, der kan bringe den fremad. Mit mål er jo helt enkelt at vise hver deltager, at han rummer en kreativitet og evne til at skabe, alene og sammen med andre. Jeg vil gerne inspirere til, at man tager denne skabertrang med sig og bliver mere kreativ og skabende i sin hverdag. Dansk erhversliv ville vinde så meget og blive så meget mere dynamisk, hvis alle turde!

Erkendelser
Det er sket, at jeg har hørt om deltagere, der efter workshoppen har sagt, at de har fået lyst til at skabe igen. At de kom i kontakt med noget, de havde glemt, de havde og kunne. Andre er gået derfra med en stærkt forøget respekt for kunstnere generelt. Få aner, hvor disciplineret en kunstner i virkeligheden må arbejde, for at skabe kunst. Hver gang, jeg har bidraget til øget respekt omkring kunstnerisk arbejde, er jeg glad. Alle går derfra med nye redskaber til at læse og forstå den kunst, de møder i hverdagen og på deres arbejdsplads. Der er chance for at den kunst, virksomhederne investerer i kan erkendes og afkodes lettere og på den måde gi’ deltagerne endnu mere glæde i hverdagen. Glæden ved efterfølgende at tolke og hjemføre de nye malerier til virksomheden er altid stor. Samtidig betyder kunsten noget også for virksomheden. For kunsten bruges og tjener som daglige reminders på vigtige temaer på en måde, som et referat i en skuffe ikke evner. Kunsten blir’ aktiv- ikke staffage.

Tro på dig selv
Jeg har selv haft store oplevelser med æstetik, mens jeg malede under den italienske malerinde og æresdoktor i kunst, Claudia Tintorri. Hun åbnede min verden til kunst og til en begyndende forståelse af hvad der er min særlige beskaffenhed. Ind i den process lærte jeg- eller rettere konstaterede jeg- at når man rammer æstetikkens bølgelængde rent, sker der noget. Da rammer man sig selv ufortyndet, uden filtre og opnår en ærlighed omkring beslutninger i nuet, der vitterlig fungerer, fordi de er helt i pagt med een selv. Der tager man de rigtige beslutninger uden at tænke. Den æstetiske bølgelængde svinger simpelthen meget fint- så fint at den lægger sig tæt på det, jeg jo personligt mener, man maler med: Sjælen.

Tanker stopper og kan få een til at mistro sine beslutninger. Altså alle second thoughts! Min konklusion var, at individet grundlæggende set må vide hvad der er rigtigt for ham eller hende og at man kan opleve dette, når man er heldig at ramme præcist den bølgelængde. Bare for sjov vægter jeg derfor den første tanke, der opstår under maleprocessen og ber’ folk tro på, at det var den korrekte beslutning.

Mit forslag til større effektivitet i erhverslivet?
Jeg forsøger at overføre den indsigt til mine deltagere ved at give dem et tidspres at arbejde under. Et tidspres, der er tilstrækkeligt til, at de pinedød er nødt til at tage nogen beslutninger og ikke stå og tænke og tvivle. Jeg forsøger at få dem til at opleve, at deres valg er rigtige. De blir’ bedt om at tage dette synspunkt med tilbage til deres arbejdsliv ( samt til de stakkels kolleger, der venter på beslutninger!) I virkeligheden er det måske mit lille indslag i kampen om større effektivitet på arbejdspladsen…:O)

Det var en stor dag for mig, da en deltager efter en workshop delagtiggjorde mig i sine tanker og erkendelser. Hun havde faktisk erkendt for sig selv undervejs i arbejdet ved lærredet, at det forholdt sig sådan: At man kan tro på sig selv og sine egne beslutninger.

Så bliver det for mig helt enkelt ikke større.