Hovedtræk

Der findes ikke noget mere bizart end turistpostkort. Jeg mener nu at have scoret det mest kitch’e af slagsen!!

Jamen det er simpelthen kræs for kendere. Jeg er så bjergtaget, at jeg har følt mig kaldet til selv at gribe kastagnetten….

Når jeg selv skal lave postkort, ser de lidt anderledes ud. I Gocard regi kunne man for en del år siden finde mit maleri af en kornfed engel på stativer i hele København

Du kan se mere af mit arbejde under “Find Gil’s arbejde” her til højre på bloggen

(C) Linda Gil 2011

Her er et par skægge, flade træharer gjort til skønne dørskilte, der kysser hinanden lige under en dørspion:O)
Figurerne er fundet i Søstrene Grene. Der er brugt akrylmaling til beboernes navne, som her dog er slørede.

Kontakt mig gerne hvis du mangler en god ide… du finder mine links her til højre

“”Buoyed Up” , Andrew Crisp (C) 2010
Wood and gold metal leaf. Width 46.5 cm x Height 34 cm x Depth 22 cm

Andrew er sindssygt talentfuld.

Han har bl.a. arbejdet for Egmont på en Canadisk/ fransk/ dansk dukkefilmsproduktion, der som serie handlede om en bamsefamilie. Her byggede han bl.a. miniaturemodeller af al bamserne mad. Han har arbejdet med Thomas Vinterberg i filmen “It’s all about love”, der premierede i 2003 på Sundance Filmfestival. Noget af det første man ser i filmen er Andrews arbejde: En kæmpe kugle med sne, der daler over en skøjteprinsesse.
Man ku’ blive ved- men det taler han ikke om, Andrew…

“Linda Gil”, Andrew Crisp (C) 2000
Claymodel

Han har faktisk også bygget mig… Modellen er bygget efter min yndlingskarikatur af mig, tegnet af kollegaen Viveca. I UK, hvor Andrew kommer fra, gjorde reklamebureauer stor brug af claymodels i reklame og han har bygget rigtig mange der, før han kom til Danmark. Leret, han bruger, skal i ovnen for at hærde ved høj varme. Så jeg havde en bizar oplevelse en dag, jeg besøgte hans køkken. Han var ikke selv hjemme, men jeg ku’ se, han havde noget i ovnen, så jeg åbnede lågen på klem. Og stirrede på ….MIG SELV! Det fik mig sådan til at grine, at jeg lavede en kæmpe taleboble med ordet “Heeeeelp!” på, som der stak ud fra lågen, da han kom hjem:O)

Modellens hår er iøvrigt ægte hestehår- og det passer sgu meget godt med originalens hårvækst…

“Burhøne”, Andrew Crisp (C) 2009
Hønsenet, bladguld

Andrew elsker høns og her har han bygget sin egen høne. Han har vist flere planer med den -( noget med en låge i vingen eller noget)

“Fragment- fish”, Andrew Crisp (C) 2008
Asfalt, akryl

Han har lavet en helt fantastisk serie malerier, som han blev inspireret til, da han hjalp med at rive et tag ned. Et af de der hæslige asfalttage. Men brudstykker af taget tog han med hjem og skabte fuldstændigt synsbedrag på dem. De er så 3D, at man tror, dyrene står ovenpå og mange af værkerne er revet væk af begejstrede købere.

Jeg kunne skrive RIGTIG meget om denne kunstner, som jeg er en stor beundrer af. Han har samtidig støttet mig i tykt og ( mest!) tyndt de sidste 11 år, og jeg er ham dybt taknemmelig. I 2000 malede jeg billedet “Bastet”, der beskriver min glæde for ham. Bastet er den ægyptiske gud for venskab og kærlighed, og hvis du bruger din mus, finder du maleriet her.

Andrew Crisp er i gang med at opbygge en ny hjemmeside, hvor man heldigvis allerede kan se nogen af hans fantastiske værker.
Besøg ham på www.crispart.dk 

Vi har alle vores sted, hvor vi falder til ro og føler os trygge.

I et års tid havde jeg min egen klumme i Amager Avisen, og jeg indledte med at skrive en klumme om MIT sted + steder, jeg har haft:  http://www.lindagil.dk/Extra/Vild%20med%20Gil%202.pdf

Her har jeg malet min ven Ivans kolonihavehus en sommer, hvor jeg nød HANS sted og oase i storbyen.

Nogen steder er udfordringer. Bl.a. dette hus, der på ingen måde havde nogen personlighed overhovedet. Det var et sommerhus på Samsøe. Udfordringen for min akvarel blev at putte liv ind i en absolut død bygning uden sjæl, og jeg er ganske godt tilfreds med resultatet.

Hvis du har lyst til at få malet dit eget sted, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg lærte Otto at kende ved et tilfælde.
Grafiker Mo Zwiefelhofer skulle i sit bureau i Sweitz bruge nogen legemshøje figurer af mennesker fra alle nationaliteter til opsætning i et hotel. I København var hun faldet over en sjælden bog med dragter fra hele verden, og med stor møje havde hun fundet frem til illustratoren Otto Frello, der boede i indre by. Jeg blev nu sendt hen til manden som kurer. Jeg anede intet om manden, og havde ingen ide om den talentmasse, der ventede mig.

Alene hans vidunderlige hus var en oplevelse. Når du lukker døren bag dig, sværger jeg at du kan høre historien. Du hører de hestevogne, der har passeret, stemmerne der er forstummet, alt sidder i disse smukke mure. Otto Frello tog venligt imod mig og en rejse ind i hans univers begyndte. Jeg har aldrig set noget lignende…

Han fortalte mig dengang, at efter hans arbejde med bøger for Politiken, havde han tegnet alt. Han var nødt til at lægge det fra sig og gå over i maleriet. Når man ser hans enorme arbejde, forstår man hvad han taler om: Der er helt enkelt intet tilbage at udforske som illustrator! Han har tegnet en bog med alle ædelsten i verden, en bog om alle dragter i verden og en bog om møbler- for ikke at nævne alt det andet. Men det her var nok for mig, jeg kunne helt enkelt ikke få luft:O)

Da han efterfølgende tog mig ind i sin malerkunst, forsvandt jeg i hans verden og har været væk siden. Lige som alle andre, der er så heldige at møde hans arbejde og univers, der er ufattelig spirituelt. Jeg er ret sikker på, han ikke selv opfatter det sådan, han er i det hele taget meget afslappet omkring sine værker, fandt jeg. Hvilket man ser i hans titler…

Jeg var så heldig at møde ham et par gange. Derhjemme talte jeg så meget om ham, at min lille datter ville møde ham. Han tog venligt imod min familie, der som jeg forsvandt fuldstændig i hans kunst. Vi fik lov at se hele hans smukke hus, og mødet står som noget helt specielt- som en smeltedigel af historie, vingesus og talent. På det tidspunkt boede vi netop omkring Højbro Plads, som han har lavet et af sine største værker fra ( synes jeg).  Måden, han har beskrevet historien på og besjælet den, siger mig forfærdelig meget. Værket ved siden af forestiller så vidt jeg husker hans søn, og det er også et af de storslåede arbejder.

Mange- rigtig mange- år senere besøgte Zwiefelhofer København igen. Hun kom stakåndet hjem til mig efter en tur i city og jeg kunne se på hende, hun havde fundet en decideret skat. Netop en dag var hun nemlig faret vild, og var landet foran den kirke, hvor samtlige Frellos værker var samlet i en udstilling. Formodentlig både for første og sidste gang! Hun havde sågar hilst på ham efter alle disse år! Hun hev mig med derhen.

Det er sjældent, jeg har den slags oplevelser. Men her trådte jeg ind i kirken og blev komplet overvældet af skønhed. Tårerne løb ned ad kinderne på mig og vi var begge stærkt bevægede. At se alle hans værker samlet og i så smukt et rum, var stærkt. Vi brugte mange timer der og fandt endda værker, vi ikke kendte. Vi fik et glimt af Frello i hans skønne arbejdskittel. Men han var denne dag i dyb samtale med en af sine mange beundrere, så jeg nøjedes med at nyde hans tilstedeværelse.

Du ved sikkert, at Varde Museum, har en hel permanent afdeling med hans værker. Se dem- for Guds skyld: http://vardemuseum.dk/dk.php/museer/varde_museum/