2011
Oct 
13

Ole’!

Filed under: Genistreger — Tags: , , , , , , , , — admin @ 18:50  

Der findes ikke noget mere bizart end turistpostkort. Jeg mener nu at have scoret det mest kitch’e af slagsen!!

 

Jamen det er simpelthen kræs for kendere. Jeg er så bjergtaget, at jeg har følt mig kaldet til selv at gribe kastagnetten….

 

 

Når jeg selv skal lave postkort, ser de lidt anderledes ud. I Gocard regi kunne man for en del år siden finde mit maleri af en kornfed engel på stativer i hele København

Du kan se mere af mit arbejde under “Find Gil’s arbejde” her til højre på bloggen

(C) Linda Gil 2011

Update me when site is updated
2010
Nov 
3

Seneste interviews

Her kan du se seneste interview med Linda Gil: 

 

CNN iReport:http://ireport.cnn.com/docs/DOC-509295


Se Mettes Mix # 32: www.kanalkobenhavn.dk/mettes-mix 

Find mere presse her
Update me when site is updated
2010
Apr 
8

Otto Frello- maler

Filed under: Talenter — Tags: , , — admin @ 04:01  

Jeg lærte Otto at kende ved et tilfælde.
Grafiker Mo Zwiefelhofer skulle i sit bureau i Sweitz bruge nogen legemshøje figurer af mennesker fra alle nationaliteter til opsætning i et hotel. I København var hun faldet over en sjælden bog med dragter fra hele verden, og med stor møje havde hun fundet frem til illustratoren Otto Frello, der boede i indre by. Jeg blev nu sendt hen til manden som kurer. Jeg anede intet om manden, og havde ingen ide om den talentmasse, der ventede mig.

Alene hans vidunderlige hus var en oplevelse. Når du lukker døren bag dig, sværger jeg at du kan høre historien. Du hører de hestevogne, der har passeret, stemmerne der er forstummet, alt sidder i disse smukke mure. Otto Frello tog venligt imod mig og en rejse ind i hans univers begyndte. Jeg har aldrig set noget lignende…

Han fortalte mig dengang, at efter hans arbejde med bøger for Politiken, havde han tegnet alt. Han var nødt til at lægge det fra sig og gå over i maleriet. Når man ser hans enorme arbejde, forstår man hvad han taler om: Der er helt enkelt intet tilbage at udforske som illustrator! Han har tegnet en bog med alle ædelsten i verden, en bog om alle dragter i verden og en bog om møbler- for ikke at nævne alt det andet. Men det her var nok for mig, jeg kunne helt enkelt ikke få luft:O)

Da han efterfølgende tog mig ind i sin malerkunst, forsvandt jeg i hans verden og har været væk siden. Lige som alle andre, der er så heldige at møde hans arbejde og univers, der er ufattelig spirituelt. Jeg er ret sikker på, han ikke selv opfatter det sådan, han er i det hele taget meget afslappet omkring sine værker, fandt jeg. Hvilket man ser i hans titler…

Jeg var så heldig at møde ham et par gange. Derhjemme talte jeg så meget om ham, at min lille datter ville møde ham. Han tog venligt imod min familie, der som jeg forsvandt fuldstændig i hans kunst. Vi fik lov at se hele hans smukke hus, og mødet står som noget helt specielt- som en smeltedigel af historie, vingesus og talent. På det tidspunkt boede vi netop omkring Højbro Plads, som han har lavet et af sine største værker fra ( synes jeg).  Måden, han har beskrevet historien på og besjælet den, siger mig forfærdelig meget. Værket ved siden af forestiller så vidt jeg husker hans søn, og det er også et af de storslåede arbejder.

Mange- rigtig mange- år senere besøgte Zwiefelhofer København igen. Hun kom stakåndet hjem til mig efter en tur i city og jeg kunne se på hende, hun havde fundet en decideret skat. Netop en dag var hun nemlig faret vild, og var landet foran den kirke, hvor samtlige Frellos værker var samlet i en udstilling. Formodentlig både for første og sidste gang! Hun havde sågar hilst på ham efter alle disse år! Hun hev mig med derhen.

Det er sjældent, jeg har den slags oplevelser. Men her trådte jeg ind i kirken og blev komplet overvældet af skønhed. Tårerne løb ned ad kinderne på mig og vi var begge stærkt bevægede. At se alle hans værker samlet og i så smukt et rum, var stærkt. Vi brugte mange timer der og fandt endda værker, vi ikke kendte. Vi fik et glimt af Frello i hans skønne arbejdskittel. Men han var denne dag i dyb samtale med en af sine mange beundrere, så jeg nøjedes med at nyde hans tilstedeværelse.

Du ved sikkert, at Varde Museum, har en hel permanent afdeling med hans værker. Se dem- for Guds skyld: http://vardemuseum.dk/dk.php/museer/varde_museum/

Update me when site is updated