Hovedtræk

Der er endnu ikke placeret så mange tanker under “Tanker” i min blog. Men nu kommer der dog et lille trut alligevel.

Det er jo ikke fordi der ikke blir’ tænkt ved tegnebrættet, når man sidder og arbejder. Næh det er mere, fordi jeg var overrasket over, at jeg for hvert indlæg eller billede, blev tæppebanket med automat-spam. Det var jo ikke lige det, jeg havde forestillet mig at skulle spilde tid på! Og så gik glæden lissom af at lave blog. Jeg har stadig ikke løst problemet, men har nu valgt at fjerne muligheden for at kunne kommentere  i håb om på den måde at slippe for det. Så det er altså den eneste grund til, du ikke kan kommentere. Hvis du dog finder noget på siderne, du gerne vil skrive  til mig om, må du omvejen til min e-mail gennem mine hjemmeside lige som alle mine kunder, tror jeg.

 Facebook
Rigtig mange  har efterlyst mig på Facebook, og jeg vil gerne lægge en kommentar til hvorfor jeg sandsynligvis ikke dukker op der.
Jeg kommer fra et landsbysamfund. Eller er måske rettere flygtet fra et særligt aspekt af samme samfund, hvor overvågning var en del af det, som jeg ikke brød mig om.
At den nu er blevet lands- & verdensomspændende, gør mig ikke mere begejstret!

Jeg kan faktisk lide at lukke min dør, når jeg er færdig med at optræde. Hvis jeg skulle følge med hos alle de mennesker, jeg kender- for ikke at tale om alle de mennesker, jeg HAR kendt! -  ville jeg  ikke få produceret noget som helst som nogen senere kunne glæde sig over. Eller som jeg for den sags skyld kunne leve af. Jeg ville blive opslugt. Af samme grund har jeg valgt tv fra for mange år siden. (Faktisk ser jeg kun tv, når jeg selv er på, ha ha).

Frygtelig nemt at tænde for knappen og sætte livet på stand-by. Der er sikkert nogen, som har regnet ud, hvor mange timer af sit liv, man er gået glib af foran skærmen.

Egentlig forstår jeg det ikke helt, det med tv. Idag er der f.eks. rigtig mange, der siger, at de kun lever een gang. Som regel hører man den udlægning, når folk skal til at lave noget, de godt ved ikke er helt cool. Men man hører dem aldrig sige det, når de tænder for tv’et!  Hvis man nu mener, man kun lever denne ene gang, er det da svært at forstå, man så vælger ikke at bruge den ene chance på rent faktisk at leve noget liv! 

Tv slukker for kreativiteten- sådan har jeg det ihvertfald.

Mit professionelle liv kan følges i mine nyheder. Og den installation er jeg så glad for, at jeg ikke tror, det ender med en Facebook profil for mig, hvis der også fremover skal skabes noget.

Illustrationerne brugt stammer fra tidligere arbejde, herunder basunenglen for  Ølsemagle Kirke
(C) Linda Gil 2010

 Endelig har jeg fået hjælp til at få placeret mit lysbord som baggrund på min blog.

Jeg arbejder i hånden som illustrator. Overfladen på mit lysbord bærer derfor præg af 25 års kamp med blyant og skalpel henover fladen. Arbejdsredskaber er ellers bare noget, der bare er der. Men i forbindelse med et påskenummer af mine nyheder fik jeg lyst til at hive lysbordet helt frem i lyset for at lave en lille kollage med påskeæg til månedens logo. 
Lysbordet har tjent mig fortrinligt og vi har tilbragt laaaaaange nætter sammen over diverse illustrationsopgaver! Svært at sige, hvor mange timer, vi har arbejdet sammen…

Men nogen af resultaterne af samarbejdet kan man ihvertfald finde på min hjemmeside, hvor du kan se eksempler af min streg.

Vi har alle vores sted, hvor vi falder til ro og føler os trygge.

I et års tid havde jeg min egen klumme i Amager Avisen, og jeg indledte med at skrive en klumme om MIT sted + steder, jeg har haft:  http://www.lindagil.dk/Extra/Vild%20med%20Gil%202.pdf

Her har jeg malet min ven Ivans kolonihavehus en sommer, hvor jeg nød HANS sted og oase i storbyen.

Nogen steder er udfordringer. Bl.a. dette hus, der på ingen måde havde nogen personlighed overhovedet. Det var et sommerhus på Samsøe. Udfordringen for min akvarel blev at putte liv ind i en absolut død bygning uden sjæl, og jeg er ganske godt tilfreds med resultatet.

Hvis du har lyst til at få malet dit eget sted, er du velkommen til at kontakte mig.

et af de mange logoer for nyheder fra Linda Gil

“Tak for dit nyhedsbrev. Nyhedsbreve er ofte sådan lidt tomgangsagtige med en undertone af ’husk os nu – vi er her stadig’ og indeholder som regel mere ’brev’ end ’nyhed’. De nyheder der videregives, er som oftest allerede er sluppet løs i andre fora. Sådan er dit IKKE; man bliver simpelthen i godt humør af den energi og glæde som nyhedsbrevet viderebringer. Tak for det…”

Sådan skrev Ole, som kigger med i mine nyheder. Jeg er rigtig glad for, at målet med mine nyheder også modtages af de mange, der gerne vil følge løbende med i mit arbejde som tegner:O)

Vil du også følge med og lade dig underholde & inspirere?
Du kan melde dig til + læse mere om mine nyheder her: http://www.lindagil.dk/Nyheder/nyheder.htm