Hovedtræk

Der findes ikke noget mere bizart end turistpostkort. Jeg mener nu at have scoret det mest kitch’e af slagsen!!

Jamen det er simpelthen kræs for kendere. Jeg er så bjergtaget, at jeg har følt mig kaldet til selv at gribe kastagnetten….

Når jeg selv skal lave postkort, ser de lidt anderledes ud. I Gocard regi kunne man for en del år siden finde mit maleri af en kornfed engel på stativer i hele København

Du kan se mere af mit arbejde under “Find Gil’s arbejde” her til højre på bloggen

(C) Linda Gil 2011

Seneste oplevelse på tegnestuen er at tiden splatter ud på min hylde. Jeg er frygtelig vild med det ur…

Minder mig om en illustrationsopgave, hvor temaet “stress” skulle belyses. Og det her er jo en af måderne, man kan stoppe tiden på….

(udsnit):

Under “Find Gil’s arbejde” kan du gå ind og se flere illustrationer. Hvis du mangler en professionel illustrator med humoristisk streg kontakter du mig bare over mail:O)

(c) Linda Gil 2011

Her er et billede, der bare måtte tages af dyret, der tit hviler ud efter en lang dags hård kamp-sovning bag mit blondegardin…

Jeg har i mange år også tegnet professionelle karikaturer af folk kæledyr. Her ses et par stykker under en udstilling. Der kan opleves flere dyr her

(C) Linda Gil 2011

Jeg er så glad for min elskede. Han er så dygtig med hammer og sav og i øjeblikket forærer han mig et helt nyt kontor og knokler som en gal. Men jeg får 15 arme og ben omkring en mand, der arbejder med boremaskiner og søm og ved ikke, hvad jeg skal stille op med mig selv!

Så jeg valgte at gi’ det en kommentar i streg en dag, hvor det bare blev for indlysende at jeg fes den af og spillede absolut fandango…

Her fandt han pludselig på at begynde at pudse op på det skønne arkivskabs metal låger, så det blir’ noget, jeg gider se på. Og jeg syntes, det var vidunderligt…

Han har også skruet en helvedes masse ledninger fast oppe under arbejdsbordet, så jeg ikke længere skal falde i ledninger. Det syntes jeg var vidunderligt….

Han er også rigtig god til at male. Ej, hvor jeg synes, det var vidunderligt….

Han borede rigtig mange hylder op. Uh, hvor var det vidunderligt…Men gulp, kender du det, når det begynder at blive ENORMT iøjnefaldende, at man ikke lissom selv kan finde ud af at GØRE noget ind i al den aktivitet…jeg tror sgu, det gik op for ham

Og katten var bare heller ikke til nogen som helst hjælp… Sådan sover den altså!
Det er en ægte ragdoll, og der er altså en grund til, racen har fået det navn. Her er den ægte vare:

Der blev eksperimenteret med inspiration fra Quentin Blake og John Cassidy’s bog “Drawing for the Artistically Undiscovered” , der er en hamrende humoristisk bog om at tegne. Jeg fandt bogen i USA og de herlige tegnere har fat i kernen:. Under overskiften Trying to catch the spirit of something skriver de: ” We’re not so much interested in the appearance of something, so much as the “something” itself”. Her testede jeg blyanterne, der følger med bogen, som udgives på Klutz 

(Under “Find Gil’s arbejde” til højre her på min blog, kan du finde min ofFicielle streg, der også fanger masser af SOMETHING)

(C) Linda Gil 2011

Mens vi har gået og designet mit nye kontor, er avisartikler gået gennem mit hovede. Folk mistrives efter sigende i åbne kontormiljøer. Folk får det bedre og bliver gladere, hvis de kan få lov til at sætte deres eget præg på deres eget arbejdsområde. Og mens jeg knokler i fuldstændig overdrevne lakdunste, går jeg og tænker på alle de kedelige landskaber jeg har besøgt. Trøstesløse gange med blå kontorer så langt øjet rækker.  (Ihvertfald rigtig mange steder). Jeg ville have det rigtig svært med at befinde mig i omgivelser, jeg ikke selv kunne påvirke som medarbejder.

Hvis jeg fik en opgave med at putte præg på en virksomhed, ville jeg nok ikke gå så vildt til værks, som jeg gør i mit eget miljø. Men det ku’ være spændende at blive kontaktet af en virksomhed, der turde. Foreløbigt hygger jeg mig gevaldigt med at vise, hvem man finder i min virksomhed- og her må der godt være fest på detaljen.

Bordpladen
Iøjeblikket flyver der ledninger over det hele, men vi kigger ihvertfald på min arbejdsbordplade. Den gennemgående tone er hvid og diskret ved første øjekast- og det var meningen.

På bordpladen, der går langs to vægge er der arbejdet med eksempler af mit arbejde, citater, digte og et par steder også nogen vidunderlige billeder, jeg har gemt i årevis, fordi de blir’ ved med at sige mig noget- og her ku’ de endelig bruges og komme frem i lyset.

Det hele er samlet, flået og limet på med snedkerlim. Bagefter er det lysnet og gjort mere diskret med hvid akryl, så det stadig er transparent og læsbart, men langt mere diskret. Til sidst er det dækket med mange lag tyk skibslak, så hele bordfladen har en overflade som et glaseret bolsje.

Bogstøtterne

Jeg arbejder sammen med en kollega, der er topdygtig til at modellere og bygge rekvisitter. Han have den vidunderlige ide at lade mig tegne et par profiler, som er skåret ud i træ og malet sorte.  De ender om kort tid med at have små lyserøde hjerner, ærter eller noget helt andet udskåret og placeret midt i taleboblen. De er herligt åndssvage og reflekterer, at her arbejder en karikaturtegner.  Og så er de så store, at de holder styr på mine mange meter arbejdsmapper.

Sidste år fik jeg det mest forrygende broderi fra en (heldigvis) svunden tid foræret i originalramme. KOSTELIGT, simpelthen! ALT skriger til himlen, farvevalg, komposition- alt. Det var simpelthen for hæsligt at lade ligge, tænkte giveren. Og alene tanken om den stakkels konfirmand, som har stået der med brillantine i håret og håbet på en lille skærv fra bedstemor i konfirmationsgave- OG SÅ HAR HAN FÅET DET HER BRODERI…..jamen vi hulkede af grin under oppakningen.

Hvad min giver så nok ikke lige havde set komme, var nok ovenstående pølle, som hun fik overrakt til sin egen fødselsdag i år… Her er rædslen dullet op med perler og diverse kantebånd. Og så blev der ellers syet betræk af fedt, auberginefarvet cowboystof ( det er slidstærkt, for den skal da holde i mange år!) og pakket ind. 
Der var – på mere end en måde- ikke et øje tørt.

Den er så kitch, at den næsten er spændende….

Her er et par skægge, flade træharer gjort til skønne dørskilte, der kysser hinanden lige under en dørspion:O)
Figurerne er fundet i Søstrene Grene. Der er brugt akrylmaling til beboernes navne, som her dog er slørede.

Kontakt mig gerne hvis du mangler en god ide… du finder mine links her til højre

Vi har alle vores sted, hvor vi falder til ro og føler os trygge.

I et års tid havde jeg min egen klumme i Amager Avisen, og jeg indledte med at skrive en klumme om MIT sted + steder, jeg har haft:  http://www.lindagil.dk/Extra/Vild%20med%20Gil%202.pdf

Her har jeg malet min ven Ivans kolonihavehus en sommer, hvor jeg nød HANS sted og oase i storbyen.

Nogen steder er udfordringer. Bl.a. dette hus, der på ingen måde havde nogen personlighed overhovedet. Det var et sommerhus på Samsøe. Udfordringen for min akvarel blev at putte liv ind i en absolut død bygning uden sjæl, og jeg er ganske godt tilfreds med resultatet.

Hvis du har lyst til at få malet dit eget sted, er du velkommen til at kontakte mig.

Find karikaturer af par her: http://www.lindagil.dk/Adwords/bryllup.htm